Grøn omstilling
-samskabelse viser vejen

Der sættes ambitiøse mål for en bæredygtig og grøn omstilling på både internationalt og nationalt niveau. Lande, regioner og områder har øget fokus på, at fremtiden skal være fossilfri, CO2 neutral og forsynet med vedvarende energi. Men hvordan når man fra flotte målsætninger til lokal handling og konkrete løsninger, som kan mærkes, måles og vejes i hverdagen? Her har kommunerne en vigtig rolle at spille. Teknologien findes ofte allerede, men hvordan implementeres den hos helt almindelige borgere? Når hverdagsviden fra borgere blandes med lokalkendskab fra kommuner og fagfolks nye tekniske viden, så skabes og implementeres der holdbare løsninger, som alle bidrager til en bæredygtig fremtid. Der er et stort potentiale i at få borgerne på banen, og i at lade dem vise vejen.

Men hvordan gør man som kommune så det? På siden her ses en metode til at samskabe om grøn omstilling. Der præsenteres også masser af praktiske erfaringer, da metoden er testet på fire helt konkrete cases fra virkeligheden. Metoden viser, hvordan man som kommune kan arbejde samskabende for at sætte skub i den grønne omstilling. Metoden er udviklet i et dansk-svensk samarbejde med støtte fra EU. Se mere om dette under Baggrund.

Metoden er udviklet med støtte fra EU (EU Interreg ØKS). I tre år (2016-18) har seks partnere fra Danmark og Sverige arbejdet med at udvikle og teste en metode for grøn omstilling. Metoden er testet i fire cases, som alle omhandler grøn omstilling og bidrager til en øget efterspørgsel på vedvarende energi. Temaerne i de fire cases er: Grøn transport, udfasning af oliefyr, solenergi og smarte målere i private hjem. Projektet kaldes Samskabende Grøn Omstilling og har et budget på 1,8 mio. Euro. Resultatet af projektet er metoden, som ses på denne hjemmeside.

Det centrale og fælles ved de fire cases er, at det er borgerne, som træffer beslutningen om at skabe forandring i deres adfærd eller at investere i nye grønne løsninger (fx elbil, varmepumpe, solfanger eller at skrue ned for varmen). Derfor har det været afgørende, at borgerne har deltaget i hele processen om at definere, udvikle og tilpasse de indsatser, som blev gennemført. Det har resulteret i nye arbejdsmetoder, ny indsigt og helt ny viden. Vigtigst af alt har det ført til implementering af grønne løsninger, som alle bidrager til en grøn omstilling. Det har ligeledes ført til en færdig metode, som kan anvendes af andre til at samskabe om en grøn omstilling.

Partnerne i projektet:

Kommuner med testcases:

Læs mere om de forskellige partnere og deres bidrag til projektet under Partnerskab

Samskabelse er et begreb, som har fået stor opmærksomhed i den offentlige sektor den seneste årrække. Mange kommuner har taget begrebet og tilgangen til sig på forskellig vis og med forskellig definition.

Den definition af samskabelse, der arbejdes med i dette projekt er følgende:

”Kommunale og private aktørers fælles bestræbelse på at finde løsninger på fælles udfordringer gennem konstruktiv udveksling og anvendelse af erfaringer, ressourcer, kompetencer og ideer”

I modsætning til at borgeren blot er modtager eller forbruger af en offentlig service, så er de i en samskabende proces medskabere af den. På den måde udvikles og leveres en service af bedre kvalitet, som borgerne efterfølgende tilvælger og gør brug af. Når der samskabes redefineres de klassiske roller hos myndighed og borgere. Rammerne, processen og resultatet vil ligeledes være anderledes end det der kendes fra et klassisk samarbejde mellem myndighed og borger.

Et af de store spørgsmål er, om samskabelse blot er et nyt ord for borgerinddragelse. Svaret er nej. Forskellen ligger i, at borgerne ikke kun giver input, høres og kommer med ideer når der samskabes. Borgerne er med fra starten til at definere problemet, og de er på lige fod med kommunen. Borgerne er med andre ord i arbejdstøjet hvor der udvikles, gennemføres og implementeres en service. Alle bidrager med viden og ressourcer og sammen skabes løsninger som både imødekommer borgernes og kommunernes ambitioner og mål.

Ph.d. og Lektor Jens Ulrich giver en god introduktion til begrebet samskabelse og hvilke typer af samskabelse der kan arbejdes med. Se mere her: Samskabelse_en_typologi

Metode

Metoden er bygget op af tre dele; Principper, Proces og Praktisk værktøj.

Principper er den grundlæggende indstilling og tilgang, som alle aktører i processen må arbejde efter. Dette gælder både kommune, borgere og andre aktører, det skal være principperne, som samler arbejdsgruppen. Principperne kan ses som den platform, som alle skal stå på i hele processen og det mindset man må have for at arbejde samskabende. Det er afgørende at få italesat principperne med alle, der er med til at løse opgaven.

Proces handler om, hvordan man helt konkret starter med at arbejde samskabende. Processen er opdelt i fem trin, hvor man starter i trin et og slutter i trin fem. Eftersom der arbejdes samskabende, og aktører vil birdage med ny viden, nye behov og nye muligheder undervejs i processen, så vil der ofte være behov for at gå lidt tilbage i processen, undersøge et nyt emne mere og efterfølgende gå frem igen. Der kan være behov for igen at tage en dialog om mål, rammer og roller i de enkelte trin. Dette illustreres som små loops i midten af processen (trin to, tre og fire).

Praktisk værktøj er en opsamling af de tværgående erfaringer, som alle fire partnere med cases erfarede i deres praktiske arbejde. Det er ligeledes værktøjer, som for eksempel kan anvendes til refleksion over, hvilken form for samskabelse man vil gennemføre, hvor borgerne står i deres beslutningsproces, hvordan borgerne kan mødes i forskellige involveringsaktiviteter osv.

Principper

Åbenhed handler om, at alle deltagere må være åbne for ny viden og nye måder at se den fælles udfordring på. Der skal skabes en åben dialog om forskellige motiver for deltagelse. Ingen aktører og viden må ekskluderes, men ved deltagelse i arbejdsgruppen må man have fælles udfordring og mål.

Involvering: Vær åben, ærlig og nysgerrig når emner undersøges. Viden skal samles fra aktørerne og ikke fra hvad den kommunale medarbejder tror han/hun ved eller antager om aktørerne. Det er afgørende at skabe en tillid til de aktører der involveres, så en god og ærlig dialog opnås. Det giver brugbar viden, og en viden som ikke findes ved at agere myndighed og kun anvende love og regler.

Forskellige motiver: Skab en åben dialog mellem alle deltagere, hvor forskellige værdier og motiver italesættes. Det er vigtigt, at der åbent og ærligt kan tales om de forskellige værdier og motiver, og at det ikke forventes at alle aktører skal have samme motiver. Dog skal der skal sammen ses på helheden og fokuseres på den fælles udfordring og det fælles mål.

Ingen eksklusion: Åbenhed handler ligeledes om, at ingen aktører skal ekskluderes. Modstandere af projektet kan også ofte bidrage med brugbar viden og indgå som videnspersoner. Dog kan de ikke indgå i projektgruppen, hvis de ikke har samme fælles udfordring og mål som alle andre.

Ny viden: Åbenhed handler også om, at man gennem hele processen må være fleksibel og åben for ny viden. For eksempel kan der langt henne i processen komme nye aktører på banen, som kan bidrage med ny viden og ressourcer og dermed føre projektet i nye retninger. Der kan ligeledes opstå nye politiske beslutninger eller muligheder (fx tilskud), som gør, at nye aktører bør inddrages. Det er vigtigt at orientere sig om dette gennem hele processen.

Se eksempler på hvordan der er blevet arbejdet med Åbenhed i de fire cases:

Grøn transport - Dalsland
Mål og spar - Aalborg
Skrot dit fyr - Hjørring
Solenergi - Skåne

Samskabelse er en læringsproces, hvor viden søges og deles. Forskellige aktører bidrager med forskellig viden. Tal i projektgruppen om hvilken viden der mangler og søg den. Hav som kommune ikke svaret på alt, men find svaret i fællesskab med projektdeltagerne og aktørerne.

Del viden: Viden skal deles og der skal skabes en fælles læring. Forskellige aktører bidrager med forskellig viden. Undgå at kommunen blot blive vidensbank, men del den viden der opsamles med alle aktører. Lad aktørerne pege på ny viden der skal ind i projektgruppen.

Test viden: Test den viden der er indsamlet tidligere. Når der for eksempel er samlet viden fra fokusgruppeinterviews, så inddrag den viden til at få ny viden. For eksempel kan man sige, ”Vi oplever at mange finder det er svært at finde rundt i hvilke alternative energikilder der findes, gælder det også hos jer?” Selvom mange aktører har sagt det samme, kan der gælde andre virkeligheder og kontekster hos andre aktører. Vær åben for det i hele processen.

Søg viden: Definer den viden der mangler og søg den. Det kan være svært at se eller vide, hvilken viden der mangler. Ved at tale om det i det projektgruppen og sige højt hvad der er usikkerhed om, kan der defineres den viden og de aktører der mangler.

Hav ikke svaret på alt: Det kan hurtigt forventes fra andre aktører, at kommunen agerer myndighed i klassisk forstand hvor regler og love formidles og sikres. Men det er vigtigt, at kommunen tør at være uvidende og at gøre den fælles læring sammen.

Se eksempler på hvordan der er blevet arbejdet med Læring i de fire cases:

Grøn transport - Dalsland
Mål og spar - Aalborg
Skrot dit fyr - Hjørring
Solenergi - Skåne

Gennem hele den samskabende proces er det afgørende konstant at have en positiv dialog med aktørerne og projektdeltagerne om, hvilken rolle kommunen og andre aktører spiller, hvilke rammer der gælder for opgaven, hvilke forventninger der eksisterer og hvem der er beslutningstagere.

Roller: Specielt i starten af processen er det afgørende at få talt om, hvilken rolle kommunen har og hvilken rolle forskellige aktører har. Det kan være afgørende for rollerne, hvem der har defineret projektideen/udfordringene. Rollerne kan skifte i løbet af processen, måske starter projektet og styringen hos kommunen, men der eksisterer for eksempel et ønske om, at aktører overtager styringen senere i processen. Det er vigtigt at få talt om dette i starten. Der skal løbende tales om, hvem der kan beslutte hvad, og hvem der planlægger, udfører og følger op på opgaver. Nogle aktører kan have en interesse for kun at deltage i dele af processen, hvilket er fint, når det bare italesættes.

Rammer: Rammerne for projektet omhandler det råderum som deltagerne kan handle indenfor. Der kan være opsat rammer af politikere, borgere, erhvervslivet eller andre, som har en forventning til projektets udvikling og resultat. Det kan også være love eller økonomi, som påvirker rammerne. I projektgruppen må tales om, om der er mulighed for at arbejde med helt nye og skæve ideer, eller om rammerne er meget faste og ikke tillader at man går i en ny eller anden retning. Det er muligt at rammerne ændrer sig i løbet af projektet, men det er vigtigt, at alle deltagerne altid er bevidste om rammerne. Det må løbende vurderes, hvem der kan skubbe til samt ændre rammerne.

Forventninger: Der må tales om hvad deltagerne i processen forventer af projektet. Forventningerne skal løbende afstemmes hos alle. Deltagerne kan have forskellige forventninger, hvilket kan være helt fint, så længe der altid arbejdes for det fælles problem, og at forventningerne bliver italesat.

Beslutninger: Vurder om nye beslutninger fra for eksempel politikere kan påvirke projektet. Vurder hvem der vil kunne træffe disse beslutninger og om der eventuelt er mulighed for at påvirke disse.

Fremdrift: Hav konstant dialog om fremdriften, også hvis der perioder, hvor der ikke sker meget nyt, så giv lyd. Sørg for, at alle aktører i processen får mulighed for at italesætte status på deres område. Mange deltager i den samskabende proces som private borger eller frivillige som repræsentanter for en forening. De kan nemt opgive eller trække sig, hvis de ikke løbende høres og orienteres om fremdriften.

Se eksempler på hvordan der er blevet arbejdet med Dialog i de fire cases:

Grøn transport - Dalsland
Mål og spar - Aalborg
Skrot dit fyr - Hjørring
Solenergi - Skåne

Der skal sikres transparens i alle dele af projektet. Det skal italesættes, hvad formålet med forskellige aktiviteter, møder og hele projektet er. Det er vigtigt at alle aktører ved, hvor i processen projektet er og hvad næste skridt bliver, også de aktører som eventuelt kun er med i dele af projektet.

Processen: Transparens er vigtig gennem hele processen for at skabe engagement, tillid og fremdrift hos alle deltagere. Alle må vide, hvor i processen der arbejdes og hvad formålet er. Der må også skabes transparens om de enkelte aktørers motiver, således opnås forståelse og respekt for hinanden, og der dannes grobund for et positivt samarbejde. De involverede aktører må ikke tro, at der findes en skjult dagsorden, eller at deres bidrag og deltagelse ikke er relevant. Det skal altid være tydeligt for alle deltagere, hvad næste skridt er, hvem der kan kontaktes og hvordan processen forventes at forløbe. Det skal ligeledes italesættes, hvis noget ikke går som planlagt eller der er usikkerhed om næste skridt.

Aktiviteter: Ved de enkelte aktiviteter må der bruges ekstra ressourcer på at skabe transparens om formål. Det skal både italesættes ved invitationen og selve aktiviteten. Der kan komme nye aktører inde i processen, som kun deltager i enkelte aktiviteter. Det er vigtigt, at de forstår helheden i projektet og formålet med den enkelte aktivitet. Når der samskabes indtager kommunen en ny rolle, det kan være nødvendigt at italesætte den igen og igen, da mange aktører forventer at se kommunen i den myndighedsrolle, der er velkendt. Transparens er vigtigt for at mobilisere aktørernes ressourcer og viden i de enkelte aktiviteter.

Se eksempler på hvordan der er blevet arbejdet med Transperens i de fire cases:

Grøn transport - Dalsland
Mål og spar - Aalborg
Skrot dit fyr - Hjørring
Solenergi - Skåne

Der er afgørende for et godt samskabelsesprojekt, at der skabes et positivt engagement, hvor alle aktører bidrager. Det skabes blandt andet ved, at der tidligt i processen involveres aktører, som er med til at forme projektet efter deres motiver og interesser. Beslutningskompetence og ansvar må uddeles tidligt.

Italesæt rammer, muligheder og forventninger: For at skabe et godt engagement hos alle deltagere er det afgørende, at de høres, involveres og har mulighed for at påvirke processen. Rammerne for projektet skal være tydelige, og dermed skabes også klarhed over, hvilke muligheder aktørerne har for at udvikle og påvirke projektet. Engagementet er afhængigt af, at forventninger afstemmes og at der eksisterer tydelig dialog om alt i projektet. Der må ageres på de ideer og ønsker der kommer fra aktører og hvis en ide ikke kan gennemføres, er det vigtigt, at der gives en begrundelse for dette. Engagementet kan hurtigt trues, hvis aktører ikke forstår formålet, ikke bliver hørt eller ikke kender næste skridt i projektet.

Søg engagement :Erfaringerne fra casene viser, at det er en god ide at søge engagement, der hvor det i forvejen eksisterer. Det kan være ved at involvere borgerforeninger, spejderklubber, landsbyråd mm til at skabe interesse for projektet. Hvis en målgruppe af borgere i forvejen er samlet til borgermøde, så kan det være en mulighed, at få lov til at tage den første dialog der. På den måde kan skabes engagement og involvering hos aktører, som ikke umiddelbart ville deltage i projektet. Det er vigtigt at møde aktørerne på deres hjemmebane og at vise en interesse og respekt for deres motiver, interesser og værdier. Det giver dels en stor viden til projektgruppen og samtidig skaber det engagement fra aktørerne. Erfaringerne fra casene er, at en landsby eller bydel med et godt sammenhold er lettere at få engageret end en bydel uden sammenhold.

Hvis nogle af de involverede aktører har et stort engagement i et bestemt emne eller område, så bør det overvejes, om det er muligt at dreje projektet mere i retningen af det engagement der eksisterer. Det vil styrke aktiviteterne og projektet. Et eksempel kan være, at der er planlagt at holde et møde i et forsamlingshus, men en aktør vil gerne have, at den nye skole eller det nye kunstcenter bruges, for at vise den frem. Her er det vigtigt, at følge aktørernes ønsker og de lokale kræfter, som gør sig gældende i det enkelte område.

Ved at involvere aktører og styrke deres engagement, er der ofte god mulighed for, at de engagerer andre aktører, som kommunen eventuelt har svært ved at nå alene.

Se eksempler på hvordan der er blevet arbejdet med Engagement i de fire cases:

Grøn transport - Dalsland
Mål og spar - Aalborg
Skrot dit fyr - Hjørring
Solenergi - Skåne

Proces

Intern afklaring foretages. Kontekstanalyse laves. Mål, rammer, roller og forventninger italesættes og de første aktører defineres.

I trin et foretages en intern afklaring af projektet. Denne afklaring har stor betydning for, hvordan der arbejdes gennem resten af projektet. Der er behov for at afklare, hvor projektet er opstået, er det defineret af politikere, administration, borgere, virksomheder eller love fra staten? Hvor specifik er målet for projektet? Og hvor åbent er det for at blive ændret eller formet i løbet af processen? Det betyder noget i forhold til hvilken type af samskabelse der kan gennemføres. Det betyder ligeledes noget i forhold til hvordan aktører involveres.

Der må foretages en kontekstanalyse, hvor der startes med at definere hvilket område der arbejdes med, hvilke muligheder der findes, hvilke love der støtter, stiller krav eller begrænser og ligeledes hvilke forhistorier der er om området (fx gode erfaringer fra lignende projekter, eller stridigheder mellem eventuelle aktører osv.) En kontekstanalyse omhandler også at der findes viden om de aktører/områder, som projektet vedrører. For eksempel er der vigtigt at vide, om kommunen lige har lukket en skole i en landsby, hvor borgere skal involveres i et nyt projekt.

Det må ligeledes vurderes, om der kan samskabes om projektet og hvad der kan samskabes om. Her skal rammerne og vilkårene undersøges. En del af projektet kan være dikteret fra politisk side fx målet, men vejen frem mod målet kan der samskabes om. Andre gange er det et mere åbent mål (fx at nedbringe CO2 i en kommune) her er rammerne mere frie og involveringen vil være anderledes.

I denne fase må der også arbejdes med roller. Hvilken rolle vil kommunen have? Vil kommunen styre hele projektet og være med hele vejen, eller vil man blot sætte aktører sammen og så trække sig?

I dette trin starter man ligeledes med at definere de første aktører, som enten skal med i projektgruppen eller bruges som videnspersoner.

Se hvordan de fire cases arbejdede med trin 1 her:

Grøn transport - Dalsland
Mål og spar - Aalborg
Skrot dit fyr - Hjørring
Solenergi - Skåne

Ekstern afklaring foretages. Aktører involveres og ny viden søges.Projekt og mål revurderes. Fælles udfordring defineres. Fælles vilje til at samskabe og til at arbejde efter principperne afklares. Forskellige motiver italesættes. Manglende viden og kompetencer defineres.

I trin to skabes et eksternt overblik gennem involvering af forskellige aktører, som bidrager med viden. Her kan gennemføres interviews (grupper og enkelte), etablering af fokusgrupper, spørgeskemaer osv. Det er vigtigt, at møde aktørerne på deres hjemmebane, så de føler sig godt tilpas og har lyst til at åbne op. Det kan være i foreninger de i forvejen er medlem af, i deres eget hjem, på deres arbejde eller i byens fælleshus.

Aktørerne kan med fordel bruges til at at hjælpe med at definere nye aktører og ny viden, der mangler at blive undersøgt. På den måde afdækkes området bredt og kommunen er ikke begrænset af egen viden om, hvem der bør involveres. Som udgangspunkt skal videnindsamlingen først afsluttes, når der ikke kommer mere ny viden frem i involveringen.

Efter at have indsamlet viden fra forskellige aktører må man vurdere, om der findes et fælles problem og en fælles vilje til at arbejde med denne problemstilling. Efterfølgende nedsættes en projektgruppe, og de forskellige motiver for deltagelse og det fælles mål italesættes. Der arbejdes i fællesskab med hvilke kompetencer og hvilken viden der findes/mangles.

Dette trin kan tage tid, men den viden der skabes, og det samarbejde der etableres er yderst brugbar og afgørende for resten af processen.

Se hvordan de fire cases arbejdede med trin 2 her:

Grøn transport - Dalsland
Mål og spar - Aalborg
Skrot dit fyr - Hjørring
Solenergi - Skåne

Fælles viden skabes og viden gøres tilgængelig for alle. Fælles mål italesættes. Aktiviteter planlægges sammen og der inddrages eventuelt nye aktører og ny viden.

I trin tre skabes en fælles viden mellem alle de involverede aktører. Hvis kommunen har været mest på banen i forhold til at samle viden i trin et og to, så er det afgørende, at denne nu deles. De involverede aktører mødes og i fællesskab tales om det fælles mål og de eventuelle forskellige motiver. Der holdes konstant åbent fokus på, hvad der kan samskabes om. Dette trins aktiviteter afhænger meget af, hvad der er foregået i de forrige trin.

I fællesskab planlægges indsatser og aktiviteter, hvor det tydeligt defineres hvem der tager hvilken rolle, hvad formålet med aktiviteten er og hvordan der følges op.

Det er vigtigt, at der stadig skabes en åben proces, hvor nye aktører og viden kan bidrage til udviklingen af projektet.

Se hvordan de fire cases har arbejdet med trin 3 her:

Grøn transport - Dalsland
Mål og spar - Aalborg
Skrot dit fyr - Hjørring
Solenergi - Skåne

Planlagte aktiviteter gennemføres. Projektets kurs, fremdrift og mål revurderes. Nye aktører involveres eventuelt.

I trin fire gennemføres de planlagte indsatser og aktiviteter. Projektets kurs skal sikres og vurderes. Det er afgørende løbende at vurdere, om det stadig giver mening at arbejde for det fælles mål, eller om målet må revurderes på baggrund af ny viden og erfaringer.

I dette trin kan ligeledes involveres nye aktører, som kan dreje projektet i ny retning. Derfor kan der være behov for at gå lidt tilbage i processen og for eksempel igen tale om motiver, værdier og det fælles mål. Det må ligeledes vurderes, om der igen er behov for mere/ny viden.

Se hvordan de fire cases har arbejdet med trin 4 her:

Grøn transport - Dalsland
Mål og spar - Aalborg
Skrot dit fyr - Hjørring
Solenergi - Skåne

Evaluering af om det fælles problem er løst. Evaluering af processen og af samsksbelse som metode. Spredning af resultat og vurdering af nye muligheder.

I dette trin evalueres projektet i fællesskab med de involverede aktører. Det vurderes, om det fælles problem er løst, og hvilket resultat der er opnået. Der må også arbejdes med at vurdere, om der er opnået et bedre eller anderledes resultat, fordi der er arbejdet med en samskabende tilgang. Vurder om det har skabt en merværdi og hvad den er.

I evalueringen må ligeledes vurderes, hvordan resultatet kan spredes og anvendes af andre. På det enkelte projekt kan der være brugt meget tid og ressourcer, vurder om et lignende projekt kan gennemføres med andre aktører et andet sted, hvor alle erfaringerne fra det første projekt anvendes til at gennemføre det nemmere eller hurtigere.

Evaluer hvilken viden der tages med videre i andre samskabelsesprojekter. Vurder hvad der fungerede godt og hvad der var udfordrende og hvordan der kan læres af dette. Der må også vurderes, om der i processen dukkede nye projekter, ideer eller muligheder op, som efterfølgende skal arbejdes videre med.

Hav også fokus på, hvordan de involverede aktører arbejer videre. De kan eventuelt indgå i at sprede resultatet og igenasætte andre aktører med at opstarte et lignende projekt. Andre ønsker måske at arbejde videre med et andet projekt. Tal om afslutningen af det enkelte projekt og samtidig om starten af et nyt.

Se hvordan de fire cases har arbejdet med trin 5 her:

Grøn transport - Dalsland
Mål og spar - Aalborg
Skrot dit fyr - Hjørring
Solenergi - Skåne

Praktisk værktøj

For at komme nærmere en afklaring af, hvilken rolle man som kommune har i et samskabelsesprojekt, og om ens projekt og rolle bør ændre sig i takt med processens fremskridt, kan der dykkes ned i fire forskellige typer af samskabelse, som Lektor Jens Ulrich har udarbejdet.

Jens Ulrich har udviklet et godt bud på en typologi over samskabelse, som indeholder to akser. På den ene akse vurderes, om resultatet af projektet er forudsigeligt eller uforudsigeligt, det vedrører netop kommunens villighed til at give slip på styringen af processen og målet. Den anden akse vedrører, om det er kommunen eller borgere/virksomheder/civilsamfund, som er den centrale aktør. De to akser giver i alt fire felter og dermed fire typer af samskabelse:

Styret samskabelse
Ligeværdig samskabelse
Faciliterende samskabelse
Ansvarliggørende samskabelse

Det er forskelligt, hvilken rolle kommunen spiller i hver type af samskabelse. Derfor er det vigtigt at vurdere inden projektet igangsættes, om den kontekst og de rammer der gælder også passer til den type af samskabelse og rolle man som kommune ønsker at gennemføre. Hvis kommunen for eksempel ønsker at gennemføre en ligeværdig eller faciliterende samskabelse, men der er opsat klare mål, planlagt proces og faste rammer fra for eksempel politisk side, så vil de aktører der involveres blive lovet mere beslutning og medbestemmelse end der kan gennemføres. Det vil være muligt at gå fra én type af samskabelse til en anden i løbet af projektet. For eksempel kan kommunen starte med at styre meget, men have et ønske om, at en borgergruppe eller anden aktør overtager styringen. Det er vigtigt, at det italesættes fra begyndelsen af projektet, og at kommunen har en åben og ærlig dialog med aktørerne om, hvilken type af samskabelse der arbejdes med.

Læs mere om de forskellige typer af samskabelse i Jens Ulrichs typologi Samskabelse_en_typologi

Når der samskabes, er det vigtigt, at aktørerne kender rammerne for, hvad der kan samskabes om, og hvad der ikke kan samskabes om. Her kan denne opdeling af faser bruges til at vurdere, hvilket niveau der inviteres til at samskabe på.

Denne vurdering gøres i starten af projektet til at tydeliggøre aktørernes muligheder og til at forventningsafstemme processen og målet med aktørerne. Lektor Jens Ulrich arbejder med tre faser i en samskabelsesproces:

Samskabelse omkring kerneopgaven
Samskabelse omkring udvikling af løsninger
Samskabelse omkring udførelsen

Ved samskabelse om kerneopgaven inviteres aktører med til at definere hvilke opgaver kommunen skal løse. Ved samskabelse om udvikling af opgaver er kerneopgaven på forhånd defineret af kommunen, men der inviteres til at til at samskabe om at udvikle en løsning til at nå målet i kerneopgaven. Når der samskabes om udførslen af opgaven er både kerneopgaven og løsningen defineret på forhånd, men der inviteres til at samskabe om selve arbejdet, altså hvem der skal løse opgaven.

Læs mere om de tre faser i Jens Ulrichs artikel her: "Hvornår giver samskabelse mening?"

På baggrund af Aalborg Universitets studie af casearbejdet i Samskabende Grøn Omstilling, har Professor Ellen Christiansen udviklet en beslutningstrappe, som beskriver forskellige trin i borgernes beslutningsforløb.

Trappen kan anvendes til at vurdere, hvilken viden der på det enkelte trin er behov for, hvilken rolle kommunen bør spille for at støtte borgeren bedst og hvilke aktører der skal i centrum på det givne tidspunkt.Checklisten bygger på en antagelse om, at borgerens opmærksomhed på grøn omstilling er kortvarig, konkret, og begrænset af af udsigten til her-og-nu muligheder. Denne antagelse er udviklet på basis SGO projektets vidensudveksling i workshops og studieture samt forskning udgivet i anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Se mere i dokumentet.

Se beslutningstrappen og uddybelse af den her:AAU_Borgernes beslutningsfaser

I arbejdet med de fire praktiske cases er erfaret, at nogle aktører er vigtige indgangskilder til at få involveret nye aktører. Disse aktører kaldes for ambassadører, da de bidrager til at drive projektet i en positiv retning ved for eksempel at hjælpe med kontakt til nye aktører, som kommunen selv ville have svært ved at nå alene.

Erfaringerne fra casene viser, at ambassadører er vigtige for at samskabe og for at nå ud til nye aktører.

Det er forskelligt hvem ambassadørerne er, i casene har vi set eksempler på følgende

En borger som kører i tesla og brænder for grøn transport og for at udbrede viden om det
En privat forening som i forvejen arbejder for samme sag ( øge brug af solenergi)
En tidligere købmand i en landsby, som havde god kontakt til byens borgere og involverede dem i energigennemgange
En samling af borgere/naboer, som har interesse i samme sag
En VVSér som hjalp med kontakt til og viden om tidligere oliefyrsejere og nuværende ejere af oliefyr
En skorstensfejer som bidrog med viden og kontakt til oliefyrsejere
Formand/kvinde for andsbyråd/samråd
Formand for galleri i mindre landsby

Dette er blot nogle af de ambassadører vi har haft gavn af i casene. Fælles for dem er, at de har et godt engagement og drive til at bidrage med viden og involvere nye aktører.

På baggrund af denne erfaring er et praktisk råd derfor, at specielt i metodens første to trin må man gå bredt ud og have øjne åbne for, hvilke aktører der kan involveres og kan bidrage med indgang til nye aktører. Ofte findes aktørerne andre steder end der hvor man umiddelbart antager inden opstarten af arbejdet. Der må også fokuseres på, hvilke aktører der har et godt engagement, dette engagement må man støtte og eventuelt forsøge at skubbe projektet lidt i retningen af dette. Selvfølgelig kun hvis det giver mening i forhold til mål, rammer og forventninger fra andre aktører.

I de fire praktiske cases er blevet testet og gennemført forskellige aktiviteter og møder for at involvere borgere, aktører og andre deltagere i den samskabende proces.

Afhængig af hvor i processen projektet er, vil forskellige aktiviteter være brugbare. I dokumentet herunder kan ses hvilke møder og aktiviteter der er blevet gennemført i hver case, samt hvad formålet og erfaringerne fra møderne var.

Se aktiviteterne her: Mødetyper

Ved opstart af et samskabelsesprojekt er det en god ide at lave en interessentanalyse. Sådan en analyse kendes fra klassisk projektledelse og mange forskellige typer af interessentanalyser kan være anvendelige her.

Formålet med at lave en interessentanalyse i et samskabelsesprojekt er at få et overblik over, hvilke aktører der er afgørende at starte med at involvere, hvilken rolle og interesse de antages at have og hvad de kan bidrage med i projektet. Det er dog afgørende i et samskabelsesproces, at denne analyse er dynamisk og løbende revurderes gennem hele processen.

Nederst kan ses et eksempel på den model for interessentanalyse der er anvendt i de fire cases. Det første dokument indeholder en ikke udfyldt skabelon for interessentanalyse. Det næste dokument indeholder en udfyldt skabelon, som viser hvordan der i starten blev arbejdet med en interessentanalyse i casen omhandlende udfasning af oliefyr:

Institut for kommunikation på Aalborg Universitet har udviklet nogle reflektionsværktøjer, som kan anvendes i starten af et samskabelsesprojekt til at vurdere kommunens og borgernes roller. Værktøjet kan ligeledes anvendes til at vurdere borgernes indflydelse og hvilken viden, der er afgørende på det enkelte tidspunkt.

Se alle værktøj til afklaring af forskellige roller her: Fra AAU_modeller til afklaring af roller, AAU oktober 2018

Cases

Sammen

Grøn omstilling -samskabelse viser vejen

Principper

Proces

Praktisk værktøj

Skrot oliefyr

Solenergi

Mål og Spar

Køretøj

Grøn omstilling
-samskabelse viser vejen